FC Nordsjælland har rettet blikket mod Hammarby for at få fingrene i det næste store talent.
For ifølge svenske Fotbolldirekt er den danske klub interesseret i 18-årige Montader Madjed.
Det svenske medie melder, at interessen fra FCN for den offensive kantspiller skulle være 'seriøs'.
Men det bliver ikke uden kamp, hvis de danske vicemestre skal sikre sig teenagerens underskrift.
For klubber som Twente, Anderlecht, Lecce og Venezia var alle på plads, da Sveriges U21-landshold mødte Finland torsdag eftermiddag for at kigge på Hammarbys stjernefrø.
Sidste sommer skulle Heerenveen have fået afvist et bud på 20 millioner svenske kroner, hvilket svarer til godt 13 millioner kroner.
I denne sæson er det blevet til 16 kampe for Hammarbys førstehold og et enkelt mål.
Han har kontrakt med den svenske klub til sommeren 2025.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Nordsjælland
Hammarby
3F Superliga



































