Silkeborg IF bliver snart en kantspiller rigere.
Midtjyllands Avis erfarer, at SIF køber Lucas Riisgaard i Aarhus Fremad.
Riisgaard er en spiller, som den nye cheftræner Morten Dahm Kjærgaard kender rigtig godt.
Kent Nielsens afløser er kommet til fra netop Aarhus Fremad, og da han blev præsenteret åbnede han allerede dengang op for muligheden for, at SIF ville forstærke sig ved at kigge mod hans nu gamle klub.
- Jeg tror ikke, de skal frygte, at vi går på rov.
- Det lyder voldsomt, men selvfølgelig har jeg et godt kendskab til spillerne i klubben. Med almindelig fornuft og respekt for både Silkeborg og Aarhus Fremad, henter vi kun spillere, vi synes er dygtige nok, og som passer til opgaven.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis det er det rigtige, kan det godt være, vi henter en fra Aarhus Fremad. Men de kommer ikke hertil, bare fordi de er gode fyre, eller fordi de har været i Fremad.
- Det skal være, fordi de kan udfylde den rolle, vi har tiltænkt dem, sagde han til blandt andre Bold.
Og det kan Riisgaard altså tilsyneladende.
Den 22-årige kantspiller blev hentet til Aarhus Fremad i starten af 2026, og han står noteret for 13 kampe og seks mål for Betinia Liga-klubben ifølge Transfermarkt.
Riisgaard har også en fortid hos Næstved Boldklub, FC Roskilde og Vejle Boldklub.

VM-finalen får historisk halftime-show
Hattrick | Afsnit 150VM-finalen bliver denne gang noget ud over det sædvanlige.
Læs mere
Gør sæsonen sjovere med Super Manager
Sæt dit managerhold og få point for dine spilleres præstationer runde for runde. Kæmp om håneretten mod vennerne og oplev, hvordan selv de kedeligste kampe bliver til noget, du følger intenst.

Silkeborg IF
Aarhus Fremad
3F Superliga

































