Steve Cooper har efterhånden været i Brøndby IF i fire måneder.
Den tidligere Premier League-manager er kommet til Vestegnen med sin vanlige kontante og hårde stil.
Resultaterne var i efteråret lidt op og ned, men hvis du spørger Philip Zinckernagel, så er der ingen tvivl om, at waliseren bliver en gevinst for Brøndby IF.
De to kender hinanden fra en fælles fortid i Nottingham Forest, hvor de var sammen i et års tid. Her udviklede de et godt forhold, som stadig lever den dag i dag.
Faktisk har de to også snakket sammen for nyligt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi snakkede lidt om København, og jeg sagde jo til ham, at han kommer til at elske det. Det er jo den fedeste by i verden.
- Og så tror jeg bare, at han passer godt ind i Brøndby. Hvis spillerne kan klare den omvæltning, det er at få en træner, som er så direkte og krævende.
- Han er en fantastisk person, men han forlanger meget af spillerne, og han er efter dem hele tiden.
- Så du skal ligesom lige vænne dig til det, men hvis man kan acceptere det som trup, så kommer han 100% til at rykke dem til et nyt niveau, fortæller han til Bold.
Brøndby IF er aktuelt nummer tre i Superliga-tabellen, som du kan se her.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Brøndby IF
Chicago Fire
3F Superliga

































