Lyngby Boldklub har hentet nyt blod til målmandsposten.
Jonas Krumrey er blevet lejet resten af sæsonen.
Den 20-årige tysker kendte ikke så meget til klubben på forhånd, men et tidligere Lyngby-talent har gjort ham klogere.
- Jeg kendte ikke enormt meget til Lyngby Boldklub, før jeg hørte om interessen for mig, men derefter har jeg selvfølgelig fulgt med og undersøgt, hvad det er for en klub.
- Jeg er også blevet fortalt meget godt om klubben af Maurits Kjærgaard i Salzburg.
- Mit indtryk er, at Lyngby Boldklub er en klub med gode og sunde værdier, at man tror meget på de unge, og at der er en særlig familiær følelse omkring klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det kan jeg sagtens se mig selv i, og jeg glæder mig til for alvor at komme i gang og få hilst på fansene, siger han til klubbens hjemmeside.
Nu satser hovedpersonen på at tage et stort skridt i sin udvikling.
- Jeg er rigtig glad for den her chance og for, at Lyngby Boldklub tror på mig.
- Det er for mig personligt et vigtigt skridt i min udvikling forhåbentlig at komme til at spille i en så stærk række, som Superligaen er, så jeg vil bare suge en masse værdifuld erfaring til mig og bidrage alt det, som jeg overhovedet kan, lyder det.
Læs mere om aftalen her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
Salzburg
3F Superliga

































