


Jacob Neestrup har lavet lektier.
FC København-træneren havde taget videomateriale med, da Viaplay lavede optakt inden københavnernes kamp mod AaB.
Neestrup ville nemlig gerne vise sin pointe om, at FCM får en fordel med at tage meter på indkast.
Se det i videoen i artiklen.
Det sker, efter at FCK-træneren overdrev, da han for en uge siden anklagede FCM for at snyde, hvorefter Thomas Thomasberg dagen efter revsede Neestrup for at lyve.
Efter FCM's sejr på 2-1 over FCN blev Thomasberg spurgt ind til FCK-trænerens nye beviser mod midtjyderne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg ved det ikke helt, for jeg har ikke set det, så det er lidt svært at svare på. Jeg har lige hørt i krogene, at der vist var et eller andet i optakten.
- Jeg har svært ved at svare på det, i forhold til hvad det nu er, så jeg må have det lidt til gode. Jeg går ud fra, at det handler om os og ikke andre hold, siger Thomasberg til den skrevne presse.
FCM-træneren mener, at det er en smule spøjst, at indkastene fortsat skal fylde meget, da han ikke troede, at sagen ville tage flere drejninger.
- Jo, og for mig var den lidt lukket, efter at vi gav lidt svar på tiltale, fordi vi ikke synes, at der var noget om de beskyldninger, der var.
- Så ved jeg ikke, om han har nærstuderet alle kampe for os og andre hold. Jeg må lade det ligge, for jeg ved ikke helt, hvad det er, siger Thomasberg.
Jacob Neestrup har tidligere udtrykt stor irritation over sig selv, fordi han overdrev efter sidste uges kamp. FCK-træneren har dog påpeget flere gange, at han synes, at pointen er meget vigtig.
FCM vandt søndagens kamp 2-1 efter en meget sen scoring af midtbanespilleren Pedro Bravo.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
FC København
3F Superliga


































