FC Nordsjælland har været aktive på transfervinduets sidste dag.
Bold kunne tidligere fortælle, at klubben fra Farum var tæt på Ibrahim Adel, og nu er han så blevet præsenteret.
Den 24-årige egypter kommer til fra Al-Jazira. Han er i første omgang blevet lejet, men FCN har også en købsoption med.
Fodbolddirektør, Alexander Riget, sætter ord på handlen.
- Ibrahim Adel er en spiller, som vi har fulgt i lang tid og kender indgående i kraft af vores fodboldmæssige relationer til Egypten.
- Og vi ser det som en rigtig god mulighed for os, at vi har været i stand til at hente ham på en lejeaftale med en fornuftig købsoption, efter han blev købt for en stor sum penge for et halvt år siden.
- Vi har ikke lagt skjul på, at vi gerne har villet styrke os her i transfervinduet, og vi mener, at Adel kan komme ind og bidrage og gøre en god indsats for os, for han har allerede bevist sig på højt niveau i den egyptiske liga, den afrikanske Champions League og på det egyptiske landshold.
24-årige Ibrahim Adel har 21 A-landskampe på sit CV og var i januar med det egyptiske landshold til Africa Cup of Nations.
FCN skriver yderligere, at det forventes, at egypteren kommer til FCN i næste uge, når arbejdstilladelsen er på plads.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Gør Superligaen sjovere!
Har du styr på stjerner, start-11’er og styrkeforhold i Superligaen? Så skal du oprette dit managerhold med det samme! Det gør alle kampene sjovere - selv dem, som du normalt har kørende i baggrunden.
Opret din egen miniliga til vennerne, vælg dine spillere inden kick-off fredag den 6. februar kl. 19.00 og gør Superligaen sjovere med et managerhold på holdet.dk.
Husk du med Bold+ , kan få adgang til skarpe managertips til hver runde!


FC Nordsjælland
Al-Jazira
3F Superliga
































