Pelle Mattsson vinker farvel til 3F Superligaen.
Silkeborg bekræfter fredag, at klubben har solgt midtbanespilleren til Championship-klubben Norwich.
Her får han en aftale, der løber til 2028.
- Vi græder jo lidt med det ene øje og griner med det andet i SIF, for vi er altid kede af at miste dygtige spillere, men vi har heldigvis en lang tradition, for at nye spillere tager over og løfter opgaven, siger sportschef Jesper Stüker.
- Det er heller ingen hemmelighed, at Pelle Mattsson er en rigtig Silkeborg-dreng, der har klubben helt ind i hjertet, og det betyder meget for fans, samfund og klubben.
24-årige Pelle Mattsson har spillet hele sin karriere i Silkeborg, og han nåede 149 kampe for klubben. Det blev samtidig til syv mål og ni assists.
Som Bold forstår det, betaler Norwich i omegnen af 3,5 mio. euro, ca. 26 mio. kr., for den løbestærke midtbanespiller.

VM Morgenbriefing: Kane redder England - Belgien leverer vildt comeback
Hattrick | Afsnit 131Harry Kane reddede endnu en gang England, da han vendte 0-1 til 2-1 mod DR Congo, mens Belgien leverede et af VM's vildeste comebacks og vendte 0-2 til 3-2 mod Senegal efter forlænget spilletid.
Læs mere
Silkeborg IF
Norwich
3F Superliga





































