2026-01-26 13:04:18

Officielt: Sønderjyske sælger Ingason

Kristall Ingason forlader Sønderjyske og skifter til norske Brann i det, som sønderjyderne beskriver som en af de største handler i klubbens historie.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 8. runde

FT

GRA

1 - 0

BRA

Sønderjyske sælger offensivprofilen Kristall Ingason.

Den 24-årige islænding er blevet solgt til norske Brann, der spiller i Europa League og i 2025 blev nummer fire i Eliteserien.

Det bekræfter Superliga-klubben mandag.

- Det er aldrig hverken sjovt eller nemt at skille sig af med sine profiler, men alt i alt er vi stolte af både salget og udviklingen af Kristall Ingason. Nordmændene har udvist stor interesse for Ingason over en længere periode, og nu munder det ud i et tilfredsstillende salg, der er blandt de bedste handler i vores klubhistorie, siger sportschef Casper Daather.

Lokalavisen Der Nordschleswiger skrev søndag, at prisen meget vel kan lande i omegnen af 10 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Officielt: Sønderjyske sælger Ingason
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Ingason kom til Sønderjyske i 2023 og står noteret for 18 mål i 68 kampe.

- Kristall Ingason er et rigtigt godt eksempel på den udvikling, vi står for i Sønderjyske Fodbold. Talentet var indiskutabelt, da han kom hertil, men han manglede det sidste for at slå igennem som seniorspiller, og de skridt har han taget med stor sikkerhed hos os.

- Han er blevet en stærk profil i en kreativ offensiv, og særligt i efteråret fik han vist sig godt frem med mange målinvolveringer i 3F Superligaen. Tiden er moden til, at han nu skal tage de næste skridt, og det er med stolthed, at vi sender ham videre til en af de største adresser i Norge, siger Casper Daather.

I Brann har Kristall Ingason skrevet kontrakt til 2029.

Podcast Cover

Superliga-profiler siger farvel

Hattrick | Afsnit 81

Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.

Læs mere
-19:04

Bold - Holdet - SL26

Gør Superligaen sjovere!

Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 8. runde

FT

GRA

1 - 0

BRA

Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce