




AGF knuste Brøndbys gulddrøm, og det var blandt andet takket være en scoring af Patrick Mortensen.
Efter slutfløjt fortalte AGF-angriberen, at han faktisk havde ondt af Brøndby, især alle de fans der var mødt op til fest.
- Jeg er sgu lidt splittet lige nu. Jeg er selvfølgelig glad for mit mål, men jeg føler også virkelig meget med dem, der er på stadion. Jeg har lige stået i en lignende situation i pokalfinalen, og det gør så pissehamrende ondt, siger Patrick Mortensen til Viaplay.
- Der var lagt op til en kæmpe fest, og hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg, at Brøndby er den rigtige mester. De har spillet fantastisk igennem rigtig lang tid.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men vi spiller selvfølgelig for vores logo og vores fans og by. Personligt er det også dejligt for mig at slutte af med mål, men jeg er lidt splittet. Stemningen er død, og det er sgu lidt synd, synes jeg.
AGF-træner Uwe Rösler endte i tumult efter at have jublet ud mod Brøndby-fansene. Læs mere her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
Brøndby IF
3F Superliga





































