Mandag aften brager FC Midtjylland og Viborg FF sammen i 3F Superligaen.
Forud for opgøret blev FC Midtjyllands træningsanlæg 'Dream 99' udsat for hærværk, da det blandt andet blev overmalet med grøn maling.
Der er sædvanligvis smæk på lægterne, når de to mandskaber tørner sammen i det midtjyske derby, og kampens betydning i tabellen betyder også, at Politiet er velforberedte forud for opgøret.
Det fortæller Viggo Rækby, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, til Bold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er klart, vi følger selvfølgelig med, og vi har også en aktion med kampen senere i dag.
- Vi kan også godt se i stillingen, at det spidser til, så vi følger den, lyder det fra vagtchefen.
Politiet fortæller, at de ikke ønsker at oplyse bemandingsstørrelsen til opgøret, og understreger samtidig, at de ikke har skruet op for sikkerhedsforanstaltningerne i forhold til tidligere opgør mellem klubberne.
FC Midtjylland kunne søndag fortælle, at der er udsolgt til opgøret.
Der er kampstart klokken 19.00 på MCH Arena.

VM Morgenbriefing: Historisk rødt kort og tyrkisk VM-exit
Hattrick | Afsnit 113Tyrkiets VM-drøm er forbi efter et dramatisk nederlag til Paraguay i en kamp, der bød på et historisk rødt kort og masser af kaos.
Læs mere
FC Midtjylland
Viborg FF
3F Superliga





































