



AGF fik et enkelt point med tilbage til Aarhus, da de søndag spillede 1-1 mod FC Nordsjælland.
Men Aarhusianerne var heldige, at det ikke gik mere galt. Nordsjælland fik tilkendt to straffespark efter to situationer, hvor AGF-spillerne havde hånd på bolden i eget felt.
I begge situationer så kontakten meget tilfældig ud, og AGF's Nicolai Poulsen mener da heller ikke, at der er en helt klar fortolkning af reglerne.
- Det er selvfølgelig pisse-frustrerende og irriterende, at man føler, at der ikke skal noget til mere, før der bliver dømt hånd på inde i feltet, siger Poulsen til Discovery+ og fortsætter.
- Enhver kan se, at det er en fodboldbevægelse, som Yann han laver på den første. Jeg ved ikke, hvad han ellers skal gøre. Om vi skal spille uden arme eller hvad fanden, vi skal gøre.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I bund og grund har vi et problem, fordi ingen ved, hvad reglerne er. Det er jo der, vi skal gøre et eller andet.
- Og det er op til dommerne at finde ud af, hvad der skal ske. For spillerne ved det ikke, og for mig at se ved dommerne det heller ikke.
- Det går ud over spillet og ud over VAR, som jeg ser det, ikke virker på den rigtig måde.
Med det ene point rykker AGF over FCK i tabellen, og de ligger nu nummer seks med 16 point efter de første 13 kampe. De spiller igen på søndag mod Brøndby.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
FC Nordsjælland
3F Superliga



























