




Der var en masse at se til i sidste spillerunde i Superligaens mesterskabsspil.
Målene kom som perler på en snor, og på MCH Arena kunne tilskuerne følge med i, hvordan det gik i de andre kampe.
Eller næsten da.
På MCH Arena var det faktisk kun målene fra AGF-Brøndby, som blev smidt op på storskærmen.
Kampen mellem FCK og FCN blev på intet tidspunkt nævnt.
- Det var nok til hjemmeholdets fordel. Jeg tænker, at de bestemte, hvad der skulle op (på skærmen, red.), siger Randers’ Laurits Raun Pedersen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var nok ikke særligt motiverende for deres spillere at vide, at der stod 3-0 hos FCK. Så det har nok lidt noget med det at gøre.
Men er det fair?
- Det er jeg lidt ligeglad med. For mig havde vi en kamp, som vi skulle ud og håndtere. Vi skulle have det bedst mulige resultat med.
- Så hvad der stod i de andre kampe, kunne vi ikke bruge før til sidst. Det kunne vi selv finde ud af ude på bænken.
- Men i løbet af kampen fokuserede vi bare på at få det bedst mulige resultat med, siger Laurits Raun Petersen.
Randers' stortalent startede inde for kronjyderne på MCH Arena.
Selvom han havde sit fulde fokus på FC Midtjylland, kunne han ikke lade være med at kigge op på skærmen, når stillingen i AGF-Brøndby blev nævnt.
- Selvfølgelig lagde man mærke til, da vi kom foran, at Brøndby også var i problemer.
- Man kunne også høre på fansene, om det var en scoring til de rigtige eller forkerte. Så selvfølgelig lagde man mærke til det.
Laurits Raun Pedersen og co. kan ikke gå på sommerferie endnu.
Hvis FC København vinder pokalturneringen, får Randers FC chancen for at kvalificere sig til Europa ved at tage del i playoff-kampen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


FC Midtjylland
Randers FC
3F Superliga




































