

Det blev en tung dag på kontoret for Fredericia.
Med en sejr over rivalerne fra Vejle kunne Fredericias drømme om overlevelse i 3F Superligaen fortsætte, mens et nederlag nærmest endegyldigt ville sende dem ned i landets næstbedste række.
Det sidste blev tilfældet, da man tabte 2-0 i Nørreskoven.
- Jeg er ekstremt skuffet. Selvfølgelig er det en hård dag i dag. Men det er præstationen, jeg er mest skuffet over.
- Vi ligner langt fra det hold, som jeg har kunne kende i hele sæsonen, og som har spillet så fed fodbold.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tænker også, at nogle af jer har syntes, at det har været sjovt at se os spille.
- Men i dag viste vi det ikke, og det er klart det, der er mest skuffende, fortalte Frederik Rieper efter kampen.
Anføreren understregede, at spillet ofte har været godt, men at resultaterne ikke altid har fulgt med.
- Vi har gået efter det hele vejen, og i perioder synes jeg også, at vi har været et bedre hold, end nogle af dem der har ligget dernede.
- Men man må også tage hatten af for især Silkeborg, der virkelig har fået mange point her på det sidste. Det er det, der skal til.
- Vi har leveret nogle præstationer, som har været til meget mere. Vi skulle have vundet mod FCK, og vi skulle have vundet mod OB. I mange af de andre kampe har vi været godt med hele vejen.
- Men uafgjorte kampe, nederlag og gode præstationer kommer man ikke langt med. I dag var der ingen af delene.
Resultatet sender med al sandsynlighed Fredericia tilbage i første division.
For at overleve skal Fredericia slå Silkeborg i sidste runde, Randers skal tabe deres kampe mod OB og FCK, og man skal indhente Randers’ målscorer, der er 17 mål bedre.
Der skal altså ske et mirakel, hvis holdet fra fæstningsbyen skal blive oppe.
- Det bliver selvfølgelig en ekstra tung dag, når tabellen også viser, som den gør. Hvis vi havde leveret en brandkamp og ikke havde marginalerne med os, kunne vi trods alt se os selv i øjnene.
- Men det spillede ikke for os i dag, og det er jeg skuffet over, sagde Frederik Rieper.

Slagsmål og splittelse i Real Madrid
Hattrick | Afsnit 78Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning.
Læs mere
Vejle Boldklub
FC Fredericia
3F Superliga


































