Silkeborg har tirsdag solgt André Calisir til Brommapojkarna, dermed vender den 32-årige svensk-armener hjem til svensk fodbold.
Forsvareren havde kort tid tilbage af sin kontrakt med Silkeborg, derfor gav det ifølge Silkeborg-sportschef Jesper Stüker god mening med et salg.
- Calisir fylder 33 år til sommer og havde udløb her i SIF til nytår. Han kom fantastisk i gang i den røde trøje og bragte noget hårdhed og duelstyrke til vores spil, men desværre er det blevet et mere ujævnt forløb hen ad vejen med en del småskader og færre kampe.
- Vi er samtidig meget stærkt besatte på de centrale forsvarspositioner, og vi har derfor accepteret et købstilbud fra Brommapojkarna, som netop er rykket op i Allsvenskan, hvor han har fået en treårig kontrakt i sin hjemby Stockholm.
Stüker fortæller videre, at man i Silkeborg vil komme til at savne Calisir i omklædningsrummet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Calisir har været en rigtig god spiller for os og været en meget populær figur i omklædningsrummet med sin altid smilende og venlige udstråling, så vi vil sige ham kæmpe tak for indsatsen og for en rigtig god tid hos os i Silkeborg. Vi ønsker ham alt det bedste i Brommapojkarna, afslutter Stüker på Silkeborgs hjemmeside.
André Calisir nåede at spille 22 kampe for Silkeborg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
Brommapojkarna
3F Superliga





































