Adam Wikman og Andreas Pyndt er begge ejede af IK Sirius.
Wikman er frem til juni lejet ud til Silkeborg, mens Pyndt er sendt på græs hos FC Fredericia.
Det er dog langt fra sikkert, at Sirius-duoen skal retur til Sverige.
Det fortæller Sirius-træner Jonathan Ederström til Fotbollskanalen.
- Udgangspunktet er, at de bliver i deres klubber indtil udgangen af låneperioden, som er i slutningen juni. Derefter kan det ændre sig afhængigt af, hvad vi klubber bliver enige om.
- Men vores tilgang har været, at de skal kunne fokusere på deres kampe og ikke skulle tænke så meget på fremtiden. Der er en dialog med Silkeborg, og baseret på min fornemmelse, vil de forsøge at beholde ham. Så må vi se, hvad der sker.
- De har ganske vist en aftale med os, men både Fredericia og Silkeborg har købsmuligheder, som de kan aktivere i en måned mere, siger Sirius-træneren.
Wikman er på kontrakt med Sirius frem til slutningen af 2029, mens Pyndts aftale løber til og med 2028.
25-årige Pyndt har spillet 29 kampe for FC Fredericia under sit udlån, mens det for Adam Wikman er blevet til 13 optrædener for Silkeborg IF.

VM Morgenbriefing: USA leverede varen
Hattrick | Afsnit 102Canada sikrede sig det første VM-point i landets historie, mens USA leverede en magtdemonstration i deres VM-åbner mod Paraguay.
Læs mere

Silkeborg IF
FC Fredericia
Sirius
3F Superliga



































