2026-03-31 06:00:00

Skolet af Klopp og Tuchel: Svensson vakte genklang i hele Europa

I et interview med Bold sætter Mainz-sportsdirektør Christian Heidel ord på Bo Svensson som spiller, træner og kollega. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 28. runde

FT

HOF

1 - 2

MAI

Mainz 05 og FC København.

Det er de to klubber, der har en særlig plads i Bo Svenssons hjerte, og mandag kan han krydse cheftræner-jobbet i sidstnævnte af. 

De kriseramte danske mestre har præsenteret Svensson som erstatning for Jacob Neestrup, og den nye FCK-træner går således ind til en noget anden opgave, end det var tilfældet i tiden i det tyske.

Som cheftræner i både Mainz og Union Berlin ville kvalifikation til europæisk fodbold være en stor succes, men i FC København er det et krav. 

Det samme er mesterskaber. 

I FCK kan succes måles i titler, men det bliver ikke et problem for Bo Svensson at omstille sig til tilværelsen som tophold og favorit. 

Sådan lyder det fra Mainz 05-sportsdirektør Christian Heidel i et interview med Bold. 

- Det er jeg ikke det mindste bekymret for. Bo er en træner på allerhøjeste niveau med en stor fodboldfaglig indsigt, og han er ikke låst fast på ét system eller én spillestil. Han er empatisk og formår at få både spillere og omgivelser med sig.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Skolet af Klopp og Tuchel: Svensson vakte genklang i hele Europa
Foto: Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix

- Sammen med Mainz er FC København den klub, der står hans hjerte nærmest, og København er hans hjem. For ham er det en følelsesladet tilbagevenden, og han vil helt sikkert give alt.

- Mainz 05, hele byen og jeg selv personligt krydser fingre for ham og ønsker ham al mulig succes som cheftræner for FC København, siger Heidel til Bold.

Ville kun have Bo
Heidel og Svenssons forhold går mange år tilbage.

Det var nemlig Heidel, der i sin tid spottede den arbejdsivrige forsvarsspiller i Borussia Mönchengladbach og hentede ham til Mainz. 

- Jeg har kendt Bo i næsten 20 år. I 2007 købte jeg ham fra Borussia Mönchengladbach til Mainz 05. Som spiller i Mainz arbejdede han under og lærte af Jürgen Klopp og Thomas Tuchel - to af verdens bedste trænere.

- Efterfølgende arbejdede han i klubbens akademi. Man kan næsten ikke forestille sig en bedre fodbolduddannelse, siger Heidel.

I 2016 stoppede Christian Heidel i rollen som sportsdirektør i Mainz efter 24 år på posten. 

Bo Svensson var to år forinden gået på pension fra karrieren som aktiv spiller. Han blev samme dag ansat som 'team official' i Mainz. 

246223
Foto: Ina Fassbender/Reuters/Ritzau Scanpix

Den danske træner arbejdede sig de efterfølgende år op gennem rækkerne, inden han i 2019 blev en del af Red Bull-koncernen efter tjanser som Kasper Hjulmands assistenttræner og U19-cheftræner i Mainz.

I slutningen af 2020 vendte Christian Heidel tilbage til jobbet som sportsdirektør i Mainz. Klubben havde kort forinden fyret cheftræneren og befinder sig i en kæmpe krise. 

Seks point i 13 ligakampe og en plads under nedrykningsstregen var facit for Mainz. Men Heidel vidste godt, hvordan klubben skulle komme ud af krisen.

- Da jeg vendte tilbage til Mainz i december 2020, var der kun én træner, jeg ville hente: Det var Bo. Han kendte klubben, havde aldrig mistet forbindelsen til Mainz 05 og forstår præcis, hvad klubben står for, siger Heidel til Bold

Bundesliga-historie
Det skulle vise sig, at det var et godt træk af Mainz-sportsdirektøren. 

Ifølge Heidel var Svenssons mirakelkur nemlig så særlig, at det ikke bare er en stor del af historien i Mainz - det er noget, man husker i hele Bundesligaen. 

- Da vi ansatte Bo, havde vi kun seks point - og sammen leverede vi et næsten uhørt comeback, der vakte genklang i europæisk fodbold. 

- Med en kompakt defensiv, intenst pres og effektivt genpres gav Bo et rystet hold den stabilitet og tro på sig selv, som de havde mistet. Alle vidste, hvad de skulle gøre. Alle havde en tydelig plan, som Bo havde givet dem, siger Heidel. 

246225
Foto: Thilo Schmuelgen/Reuters/Ritzau Scanpix

Mainz hentede under Svenssons ledelse 33 point i de resterende 21 runder, og det var nok til, at klubben sluttede på 12. pladsen og sikrede en ny sæson i Bundesligaen.

Den danske træner havde bragt præcis den fornyede energi ind på holdet, som Mainz havde brug for - og som FC København nok også håber på at få ud af ansættelsen af Svensson.

- Den energi og passion, som Bo selv udstråler, spredte sig til holdet, klubben og hele regionen. Det blev en historisk anden halvdel af sæsonen - ikke kun for Mainz 05, men for hele Bundesligaen, siger Heidel.

Svært at forklare brud
Som bekendt kommer alt godt til en ende. Det var også tilfældet for Bo Svensson i Mainz. 

Den danske træner nåede 1032 dage i spidsen for klubben. I november 2023 blev de to parter enige om at stoppe samarbejdet.

Christian Heidel har fortsat svært ved at sætte ord på, hvad der skete dengang. 

- Selv i dag er det svært at forklare, hvad der skete. Vi havnede i en negativ spiral, som vi ikke kunne stoppe. Samtidig blev vi ramt af flere skader og fravær, som vi ikke formåede at kompensere for.

246224
Foto: Leon Kuegeler/Reuters/Ritzau Scanpix

- Bo forsøgte alt, men på et tidspunkt var energien opbrugt. Efter et 0–3-nederlag til Hertha Berlin i pokalturneringen satte vi os sammen og traf i fællesskab en beslutning om, at vi måtte gå i en ny retning.

- Det var en meget ordentlig afslutning, præget af gensidig respekt og uden et eneste ondt ord, afslutter Mainz-sportsdirektør Christian Heidel sit interview med Bold.

Bo Svensson har skrevet under på en aftale med FCK, der løber frem til 2031.

Som aktiv spiller nåede Svensson 122 kampe i Mainz-trøjen, mens han 104 gange førte klubben i aktion som cheftræner. 

Podcast Cover

Schmeichel siger stop: En af de største

Hattrick | Afsnit 89

Kasper Schmeichel har valgt at stoppe karrieren, og dermed siger dansk fodbold farvel til en af de største landsholdsprofiler i nyere tid.

Læs mere
-20:01

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 28. runde

FT

HOF

1 - 2

MAI

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce