Selv om det snart er fire år siden, at Anthony Jung tørnede ud for Brøndby, har han ikke glemt sin tid på Vestegnen.
Werder Bremen-backen fortæller til Bold, at han fortsat følger sit gamle hold og de øvrige resultater i Superligaen.
Skal han vide mere end det, er han dog nødt til at snakke med sin holdkammerat Jens Stage.
- Ja da! Jeg følger selvfølgelig Superligaen og tjekker resultaterne. Jeg snakker naturligvis også en del med min tidligere rival Jens Stage om det.
- Når det er ved at være derby-tid i Danmark, så får han en hård glidende tackling til træning, og jeg får det samme fra ham, siger Jung med et grin:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ej, det er heldigvis ikke så slemt, men Jens er på en eller anden måde min kilde til nyheder om, hvad der rører sig i Superligaen og i Danmark.
- Jeg forsøger at følge resultaterne, og hvis der så er noget, jeg skal vide, så skal Jens nok sørge for at fortælle det til mig, siger Jung om Stage, der har en fortid i både AGF og FC København.
Anthony Jung er ikke kun glad for, at Jens Stage kan give ham en masse viden om dansk fodbold.
Han har også været meget glad for at være holdkammerat med ham i Werder Bremen:
- Jens gør det helt fantastisk. Han har haft en meget stærk sæson, og han performer uge efter uge. Jeg kan sagtens huske, hvordan det vat at spille mod ham, da han var i FCK.
- Han er sådan en spiller, som alle hold gerne vil have og har brug for. Man ved altid, hvad man får med Jens på banen. Nu er han jo så også begyndt at score og lave oplæg, og så begynder han altså at have hele pakken. Det er en flot sæson, han har haft.
- Vi har haft en god sæson, og det er i høj grad grundet Jens. Han har en fantastisk mentalitet, og han spiser hver en kilometer.
- Han skulle bruge lidt tid på at tilpasse sig Bundesligaen, men det er helt normalt. Nu præsterer han på topniveau, siger Jung til Bold.
Anthony Jung er fortid i Werder Bremen til sommer, og han er åben for en retur til Danmark. Det kan du læse om her.
Jens Stage har spillet 28 Bundesliga-kampe i denne sæson. Her har han lavet hele ti mål og fem oplæg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Brøndby IF
Werder Bremen
3F Superliga


































