


Renato Junior, Isak Jensen, Anosike Ementa, Serginho.
Det er nogle af de profiler, Viborg har sagt farvel til denne sommer, foruden at nævne Jakob Poulsen, der nu er at finde på trænerbænken i Aarhus.
Ind er der kommet spillere som Tim Freriks, Sami Jalal Karchoud, Mees Hoedemakers, Bilal Brahimi og Dorian Junior. Alle spillere uden Superliga-erfaring, men det har man prøvet før i Viborg.
Og de grønblusede kan i følge Thomas Jørgensen stadig sagtens konkurrere mod de bedste. Det mener han, at 1-2 nederlaget til AGF viste.
- Vi har en vej frem, men det kræver også, at vi er effektive i begge felter.
- Vi skal forvente af os selv at spille som i anden halvleg i forhold til, at vi er på hjemmebane. Vi skal presse dem ned og gøre det hektisk. Det er noget af det, man skal forvente af os.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har haft kampe, hvor vi har formået at gøre det. Men det har været lidt for meget op og ned i forhold til, at nogle gange så er første halvleg meget til deres fordel, og så er anden halvleg meget på vores præmisser.
- Der synes jeg, at vi skal være bedre til at gøre det mere stabilt. Når kampene ikke er til vores fordel, skal vi være bedre til at stå i mod, for det kan man ikke undgå i 90 minutter, så det er nogle af de ting, vi skal øve os på og forvente noget mere af.
Sidste år kaldte man Viborg top-6-bejlere . Er i også det i år?
- Det synes jeg. Det viser vi i anden halvleg, at det er et niveau, vi har. Så skal vi selvfølgelig vise det noget mere for at ende i top-6, men jeg synes stadig, vi snakker om, at det går den rigtige vej, og at vi skal kæmpe med om den top-6.
- Superligaen er så tæt, at havde vi vundet den her mod AGF, så havde vi ligget rigtig godt i tabellen. Vi skal ud og kæmpe i hver weekend.
Viborg står efter otte spillede runder med ni point i Superliga-tabellen.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
AGF
Viborg FF
3F Superliga



































