





1-5.
Aldrig har FC Midtjylland tabt så stort før på MCH Arena i 3F Superligaen, men sådan endte det, da Brøndby IF søndag var på besøg.
Efter opgøret satte FCM-cheftræner Thomas Thomasberg ord på ydmygelsen, som han var ked af, at fansene på hjemmebanen skulle opleve.
- Det var skuffende og smertefuldt. Jeg er ked af, at fansene skal få en stor skuffelse og en ydmygelse med hjem.
- Det er ikke sådan, at vi skal se ud, og det er ikke det, som vi ønsker. Det blev brutalt og hårdt, som det hele endte.
- Jeg kunne ikke se, at det ville ske, da jeg mødte ind, og jeg kunne ikke se, at det ville ende som det gjorde, da vi gik ud til anden halvleg.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi kom egentlig godt fra start, men så begyndte målene pludseligt at rasle ind, og det gør selvfølgelig rigtig ondt, siger Thomas Thomasberg.
Hvordan kunne det ske, tror du?
- Jeg ved ikke, hvor mange fodboldkampe, du har set, men det er desværre sådan, at der nogle gange sker det, der ikke skal ske.
- Jeg har ikke brug for at udstille enkelte spillere, for jeg ved, hvor ondt det gør på dem derinde. Det kunne jeg mærke, og det gør også ondt på mig.
- Selvfølgelig kan alle se, at der er nogle ting undervejs i anden halvleg, der ikke skal ske, og når det sker på det her niveau, så bliver man selvfølgelig straffet, lyder det fra Thomas Thomasberg.
Efter opgøret viste FCM-tilhængerne deres utilfredshed med en pibekoncert. Det har Adam Buksa blandt andre sat ord på. Læs mere her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC Midtjylland
Brøndby IF
3F Superliga

































