Weekendens guldbrag mellem AGF og FC Midtjylland har fået et kedeligt efterspil.
I forbindelse med opgøret på Ceres Park Vejlby blev Aral Simsir og Kevin Mbabu således udsat for racistiske tilråb, hvilket AGF kort efter slutfløjt tog afstand fra.
Nu oplyser aarhusianerne på sin hjemmeside, at man har identificeret to fans, der råbte ‘perker’ og ‘tyrkersvin’ mod Aral Simsir.
De er begge blevet straffet prompte med to års karantæne, lyder det.
Det har dog endnu ikke været muligt at identificere personerne, der angiveligt skulle have råbt 'gorilla' mod Kevin Mbabu.
Artiklen fortsætter efter billedet

Jacob Nielsen glæder sig over, at man har fundet frem til de pågældende fans, som altså nu kan se frem til en lang karantæne.
- Vi er glade for, at vi har kunnet identificere de personer, der stod bag tilråbene i en af sagerne, så vi kan sanktionere dem.
- Men vi er især glade for, at det sker på baggrund af vores dialog med vores tilskuere, som har hjulpet med at udøve en stærk selvjustits, som vi sætter meget stor pris på.
- Den er helt nødvendig, hvis vi skal komme dette uvæsen til livs – og det skal vi, siger Jacob Nielsen.
Præventiv effekt
AGF-direktøren håber nu på, at denne karantæne vil have en præventiv effekt, så de kedelige scener ikke gentager sig.
- Der skal være plads til følelser på tribunerne, men når man går over stregen, har vi en pligt til at reagere.
- Det har vi gjort i dette tilfælde, og vi håber, at det kan have en præventiv effekt, og at man tænker sig om en ekstra gang.
- Det hører ikke hjemme i fodbolden, og vi er glade for de mange henvendelser, der har ført til, at vi har kunnet identificere vedkommende, for det viser, at det store flertal, ligesom os, ikke vil acceptere den adfærd, lyder det.
FC Midtjylland har ligeledes identificeret en person i udebaneafsnittet, som har udvist diskriminerende adfærd under kampen mod AGF.
Vedkommende er også blevet tildelt en længerevarende karantæne.

Riemer taler ud: Tre årsager kostede os VM
Hattrick | Afsnit 81En måned efter VM-nedturen taler Brian Riemer nu ud og sætter ord på, hvad der gik galt for Danmark.
Læs mere
AGF
FC Midtjylland
3F Superliga


































