OB skal bruge en sejr, hvis fynboernes drøm om top-6 skal holdes i live.
Det er med andre ord en uhyre vigtig kamp, der venter for Alexander Zornigers tropper, som lørdag tager imod FC København. Et hold, der ligeledes jagter en plads i den sjove halvdel af tabellen.
OB's startopstilling er landet, og værterne har foretaget to ændringer fra 1-4-blamagen mod FC Midtjylland i forrige runde.
Nicolas Bürgy er gledet helt ud af truppen grundet en skade, mens Jay-Roy Grot er vraget til kampen. Det sker som direkte konsekvens af, at Grot forlod onsdagens træning i utide.
Det giver plads til Jona Niemiec, der starter inde i fynboernes angreb.
Også Marcus McCoy har fundet vej til Zornigers startellever, hvor han skal fylde hullet i midterforsvaret, der er opstået med Yaya Bojangs karantæne og Nicolas Bürgys skade.
Artiklen fortsætter efter billedet

James Gomez kunne også have spillet pladsen, men er kun lige vendt retur fra skade, mens Zorniger også har Bjørn Paulsen med på bænken.
Opgøret mellem OB og FC København fløjtes op klokken 14.00 og kan følges live i tekst på Bold.
Du kan se fynboernes startellever nedenfor.
OB's startopstilling:
Viljar Myhra - Adam Sørensen, Marcus McCoy, Julius Berthel Askou, Leroy Owusu - Ismahila Ouedraogo, Rasmus Falk, Max Ejdum, Fiete Arp - Noah Ganaus, Jona Niemiec

Nørgaard færdig i rødt og hvidt
Hattrick | Afsnit 80Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.
Læs mere

FC København
OB
3F Superliga


































