Fredag aften skulle 3F Superligaen have været skudt i gang igen med et spændende opgør mellem AGF og OB.
Vejrguderne ville det imidlertid anderledes.
Grundet store mængder sne er forårspremieren nemlig blevet rykket til mandag aften, hvor de to mandskaber i stedet mødes klokken 21:00.
På søndag løber fire andre Superliga-opgør af stablen, hvoraf den sene kamp spilles mellem Brøndby IF og Randers FC.
I skrivende stund kommer vejret dog ikke til at være et problem for kampen, der afvikles på Brøndby Stadion.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det skriver de blågule fredag eftermiddag på deres hjemmeside.
- Søndagens kamp på Brøndby Stadion mod Randers FC forventes på nuværende tidspunkt gennemført som planlagt på trods af det seneste døgns snefald, lyder det.
Men vintervejret kommer alligevel til at have en smule konsekvenser for de fans, der har købt billet til kampen.
- Den udendørs familiezone holder lukket, shuttlebusserne til og fra stadion kører ikke, og der vil være færre parkeringspladser til rådighed omkring stadion, skriver Brøndby således.
Kampen mod Randers FC bliver efter planen sparket i gang søndag aften klokken 18:00.

VM Morgenbriefing: Historisk rødt kort og tyrkisk VM-exit
Hattrick | Afsnit 113Tyrkiets VM-drøm er forbi efter et dramatisk nederlag til Paraguay i en kamp, der bød på et historisk rødt kort og masser af kaos.
Læs mere
Brøndby IF
Randers FC
3F Superliga

































