På papiret er Nathan Trott stadig på kontrakt i FC København, men Cardiff-lejesvenden ligner afgjort én, der har spillet sin sidste kamp i den hvide trøje.
I et interview med Tipsbladet sætter Trott ord på forløbet i FCK, hvor et par store fejl kostede dyrt og medførte, at den engelske målmand blev sat af.
FCK udtrykte efterfølgende offentligt, at de jagtede en ny førstemålmand, hvilket ikke ligefrem behagede Trott.
Målmanden langer særligt ud efter Jacob Neestrup og noget bestemt, som FCK-træneren skulle have sagt.
- Jeg vil ikke gå i detaljer med de ting, der blev sagt, men der blev sagt nogle ting, og mit forhold til træneren sluttede efter noget, han sagde til mig. Efter det var der ingen vej tilbage, siger Trott til Tipsbladet.
Artiklen fortsætter efter billedet

Målmanden savnede mere tillid og påpeger, at man næppe går fra at være Superligaens bedste målmand, som han blev kåret til i Vejle, til pludselig slet ikke at kunne spille.
I et skriftligt svar til Tipsbladet udtrykker Jacob Neestrup forståelse for, at det ikke er nogen rar besked af modtage, at man ikke skal forvente spilletid, men FCK ville gerne være ærlige omkring jagten på en ny målmand i offentligheden.
Trott var den første, der fik det at vide, lyder det fra FC Københavns cheftræner.
Nathan Trott står noteret for 30 kampe for FC København, som i sommer udlejede ham til Cardiff med en købsoption.
I League One har englænderen stor succes og er blevet kåret som månedens spiller.

Mourinho-comeback i Madrid?
Hattrick | Afsnit 70Mourinho kan være på vej tilbage til Real Madrid. Præsident Florentino Perez har ifølge meldinger en klar favorit – men er det den rigtige løsning for storklubben?
Læs mere
FC København
Cardiff
3F Superliga

































