- Jeg tror, det bliver varmt til sommer.
Da Adam Buksa i slutningen af maj gav interview til Kanal Sportowy, handlede det ikke om meteorologi, men derimod om transfervinduet.
FC Midtjyllands 29-årige angriber scorede 15 sæsonmål i seneste sæson, og det har medført interesse fra Italien.
Den italienske transferjournalist Nicolo Schira skriver fredag, at Udinese arbejder på at hente Buksa og har tilbudt ham en kontrakt til 2029.
Ifølge Bolds oplysninger er Udinese rigtigt nok interesseret i Buksa, men det er endnu ikke blevet så konkret.
Det er kun et enkelt år siden, at FCM købte den polske angriber for i omegnen af 30 millioner kroner og udstyrede ham med en kontrakt til 2028.
Buksa er ikke på affyringsrampen her og nu, men det kan naturligvis ændre sig, hvis et attraktivt bud tikker ind.
FCM har denne sommer hentet Friday Etim til angrebet, hvor de danske vicemestre i forvejen har Franculino, Cho Gue-sung, Junior Brumado og Edward Chilufya foruden Adam Buksa.

Eriksen får ikke løn af Wolfsburg
Hattrick | Afsnit 175Christian Eriksens fremtid er fortsat uklar, men grundet en særlig regel har Wolfsburg og danskeren ikke travlt med at finde en afklaring. Wolfsburg betaler nemlig ikke løn til Eriksen.
Læs mere

FC Midtjylland
Udinese
3F Superliga

































