2026-03-17 19:39:00

Värnamo-boss forventer ikke tidligt Claesson-skifte

IFK Värnamo-spilleren Simon Thern håber, at Viktor Claesson skifter til klubben før det aftalte skifte til sommer, mens klubbens sportschef Jörgen Petersson ikke regner med, at det er realistisk. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 24. runde

FT

FCK

1 - 2

FCF

Viktor Claesson forlader FC København til sommer og skifter i stedet hjem til IFK Värnamo, når hans kontrakt udløber. Det blev meddelt tilbage i januar.  

Det svenske transfervindue lukker først den 25. marts, og derfor håber Claessons kommende holdkammerat, Simon Thern, at Värnamo kan hente FCK-spilleren før tid.

Det fortæller Thern i Fotbollskanalens podcast Lundh.

- Der er ikke rigtig mange dage tilbage af transfervinduet, men jeg sidder og håber på, at det kunne blive en mulighed allerede inden sommer. 

- Håbet er der. Der er et par dage at arbejde med, siger Simon Thern ifølge Fotbollskanalen. 

Sportschefen i Värnamo, Jörgen Petersson, er dog mindre optimistisk. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Värnamo-boss forventer ikke tidligt Claesson-skifte
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Vi har en aftale, der gælder fra næste transfervindue. Jeg har talt med Viktor og er klar over, hvor svært FCK har det, men jeg vil ikke jagte ham for at få ham her tidligere.

Ifølge Värnamo-sportschefen har Viktor Claesson giver udtryk for, at han ønsker en god afslutning i FC København. 

- Jeg ved, at Viktor vil have en god afslutning i en klub, han har meget tilknytning til, og den situation skal vi respektere. 

- Så jeg hverken tror eller håber, at han er på plads til premieren. Men til sommer kommer han!, understreger Jörgen Petersson. 

34-årige Viktor Claesson skiftede til FC København i 2022. 

Han har siden været med til at vinde tre danske mesterskaber, to pokaltitler og spillet 179 kampe. 

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 24. runde

FT

FCK

1 - 2

FCF

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce