3F Superliga -Voldsomme scener inden derby - FCK- og Brøndby-fans i slagsmål
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
2023-05-13 20:56:09
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Voldsomme scener inden derby - FCK- og Brøndby-fans i slagsmål

Der har lørdag aften været slagsmål mellem FCK- og Brøndby-fans på Glostrup Stadion. bold.dk har talt med Københavns Vestegns Politi, som nu vil efterforske episoden.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

BIF

1 - 3

FCK

Søndag eftermiddag er der lagt i kakkelovnen til et dramatisk derbyopgør, når FC København gæster Brøndby.

Allerede lørdag blev der dog taget forskud på dramatikken, da en gruppe FC København-fans havnede i sammenstød med Brøndby-tilhængere på Glostrup Station.

En bruger på Twitter delte efterfølgende en video af hændelsen, hvor man tydeligt kan se, at der bliver uddelt slag.

bold.dk har været i kontakt med Lars Guldborg, som er vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, og han sætter her ord på dramaet før derbyet.

- Der har været nogle sammenstød mellem FCK- og Brøndby-tilhængere. Vi har så været derude og været i kontakt med en del af dem og registreret dem. Det er der, hvor sagen ligger nu.

- Vi har ikke fået meldinger om tilskadekommende. Men jeg har så efterfølgende se de video-sekvenser, som der har været i medierne, og det virker jo temmelig voldsomt. Så sagen lukker ikke med det. 

- Så vi vil se på de her optagelser og se, om vi kan få fat i nogle gerningsmænd i forhold til vold, siger Lars Guldborg til bold.dk.

Har I modtaget nogle anmeldelser?

- Nej, det har vi ikke. Dem, som har været impliceret, er jo nok ikke interesseret i at lave nogen anmeldelse, fordi de er formentlig lige gode om det.

- Men det kunne jo være, at der var nogle andre, som er kommet imellem det her, som ønsker det.

Ved I hvorfor, at FCK-fansene var på Vestegnen?

- Det kan vi kun gisne om. Det er ikke noget, som vi kan bekræfte, før vi har talt med nogen. Men det er jo ikke første gang, at sådan noget sker – hverken herude på Vestegnen eller inde i København, når der er derby.

Så du forventer, at I kommer til at tage sagen videre?

- Vi kigger på det, og så efterforsker vi denne her sag for at se, om det er noget, vi kan tage videre, eller om det bare er noget tabernakel. Men uanset hvad starter vi en sag op, siger Lars Guldborg.

Søndagens derby mellem Brøndby IF og FC København bliver fløjtet i gang klokken 16:00.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 29. runde

FT

BIF

1 - 3

FCK

Annonce

84 kommentarer

Se kommentarer
Annonce