Alt tyder på, at 19-årige Victor Froholdt snart er ny mand i FC Porto.
I forbindelse med den nærtforestående handel har det portugisiske medie A Bola været i kontakt med den tidligere anfører i FC København, Zeca.
- Jeg tror, han vil tilpasse sig godt, hvis handlen går igennem. Han er en spiller, der vinder mange bolde tilbage.
- Selvfølgelig vil der være forskel på den danske liga og den portugisiske liga, men jeg tror, han vil tilpasse sig godt til portugisisk fodbold, siger den tidligere FCK-kaptajn til A Bola.
Zeca understreger dog også, at man ikke nødvendigvis kan forvente, at Froholdt præsterer fra dag et i FC Porto.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men vi skal også huske, at han er en 19-årig knægt, og han vil helt sikkert have brug for en tilvænningsperiode, uanset hvor kort eller lang den er.
Zeca slutter af med at fortælle, at Froholdt bliver en fantastisk signing for FC Porto og portugisisk fodbold.
Zeca, der tidligere på sæsonen annoncerede sit karrierestop, nåede at notere sig for 194 kampe for FC København.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FC København
FC Porto
3F Superliga




































