Herman Johansson spillede en stor rolle, da Mjällby vandt et sensationelt svensk mesterskab.
De gode præstationer ser nu ud til at kaste et skifte af sig.
SVT Sport og transferjournalisten Tom Bogert skriver begge, at midtbanespilleren er tæt på at tage over Atlanten for at skifte til FC Dallas.
De sidste detaljer skulle fortsat mangle at komme på plads, men forventningen er, at det blot er et spørgsmål om tid.
28-årige Johansson spillede i sidste sæson 30 kampe i Allsvenskan. I de opgør blev det til syv scoringer og otte oplæg.
FC Dallas spillede sig i sidste sæson videre fra det indledende ligaspil, men i den efterfølgende runde blev Jesper Sørensen og Vancouver Whitecaps for stor en mundfuld.
MLS-sæsonen starter til februar.

Mjällby
Allsvenskan
FC Dallas






























