Den danske Brommapojkarna-back Frederik Christensen er på vej til polsk fodbold.
22-årige Christensen er ifølge Fotbollskanalen tæt på at blive præsenteret i polske Lechia Gdansk på en lejeaftale.
Lechia Gdansk har haft økonomiske problemer og fik deres licens til at skrive kontrakter ophævet. Klubben må dog gerne lave lejeaftaler, også med købsoption.
Lechia Gdansk ligger aktuelt næstsidst i den bedste polske række, Ekstraklasa.
Frederik Christensen kom til Brommapojkarna i februar 2024 fra FC Fredericia og spillede i sidste sæson 30 kampe, hvor det blev til to mål og fem oplæg.
Christensen har en fortid i FC Midtjyllands ungdomsafdeling og har også været forbi Viborg.
I Viborg blev det til to førsteholdskampe, mens han i FC Fredericia spillede 54 kampe, hvor det også blev til to mål og fire oplæg.

Lechia Gdansk
Brommapojkarna
Allsvenskan
































