



Der var danskershow i Sverige, da Hammarby og Brommapojkarna mødte hinanden i Allsvenskans 21. runde.
Hammarby med Victor Lind og Frederik Winther i startopstillingen lagde bedst ud i søndagens opgør.
Efter otte minutter spillet får Paulos Abraham bragt Hammarby foran, da han på et fladt indlæg fra danske Victor Lind kunne lægge bolden i kassen.
Danskershowet var endnu ikke færdigt.
Hos Brommapojkarna startede Mads Kristian Hansen inde sammen med Andreas Troelsen.
Mads Kristian Hansen ville også være med, efter hans tidligere holdkammerat i FC Midtjylland, Victor Lind, leverede en assist.
Her scorede den danske offensivspiller i stedet og udlignede til 1-1.
Hammarby fik dog bragt sig foran på mål af Markus Karlsson kort før pausen.
Efter pausen fortsatte danskershowet, og endnu engang til Hammarbys favør.
Danske Frederik Winther scorede med venstrefoden efter en dødboldsituation, hvor Victor Lind stod for oplægget.
Dermed blev det til fire målinvolveringer af danskere i kampen, hvoraf tre var for Hammarby.
Hammarby vandt kampen 3-1 og ligger sig op på en øjeblikkelig andenplads i Allsvenskan.


Hammarby
Brommapojkarna
Allsvenskan


























