Jens Berthel Askou har tidligere været cheftræner for HB Tórshavn, og noget kunne tyde på, at IFK Göteborg-træneren har trukket i nogle tråde.
Den svenske klub oplyser i hvert fald, at man i denne uge har den 20-årige HB Tórshavn-stopper Samuel Chukwudi til prøvetræning.
Ifølge klubben er der tale om en spændende spiller, som også er ombejlet.
- Han er et stort talent, som fik sit gennembrud allerede som 16-årig, da Torshavn vandt The Double på Færøerne i 2020. Han er teknisk god, høj og atletisk.
- Vi ved, at flere andre klubber også kigger på ham, og vi glæder os til at se ham hos os. Hvad det så fører til, får vi at se, siger Ola Larsson, som er teknisk direktør, til klubbens hjemmeside.
Chukwudi står i alt noteret for 43 kampe for sin klub. Derudover har han spillet to landskampe for Færøerne.
Tidligere har han været udlejet til belgiske Union St. Gilloises U23-hold.
🇫🇴| Mittback provtränar med oss den kommande veckan.Läs i Blåvitt+.#ifkgbg
— IFK Göteborg (@IFKGoteborg) November 19, 2023


IFK Göteborg
HB Tórshavn
Allsvenskan
Færøerne


































