

Östers-stopperen Seabstian Hedlund blev torsdag aften overfaldet af en baneløber i udekampen mod IFK Göteborg.
Den aggressive fan slog ud efter den 30-årige svensker, som heldigvis nåede at undvige. Se situationen i videoen øverst i artiklen.
Efter det voldsomme optrin blev kampen afbrudt, men senere blev begge hold bedt om at gå på banen og færdiggøre opgøret til stor frustration for hovedpersonen.
- Mine børn sidder derhjemme og ser det på TV. Det er ikke sjovt, indleder Hedlund i et interview med MAX.
- Det er forfærdeligt, at vi spiller denne kamp. Da vi fandt ud af, at vi skulle gøre os klar, kom vreden frem i mig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvad sker der, hvis vi ikke går på banen? Vi fandt ud af, at vi ville få fratrukket tre point. Vi førte jo 1-0, og i den situation, vi er i, er hvert eneste point vigtigt.
- Vi ville ikke risikere noget, men det er som om, at det, der sker på banen, ikke er det samme, som det, der sker i den virkelige verden, siger Hedlund.
IFK Göteborgs sikkerhedschef har oplyst, at hændelsen er blevet politianmeldt.

IFK Göteborg
Östers IF
Allsvenskan

































