Patrik Carlgren er på klubjagt.
Den svenske målmand er ikke længere i Nantes, da hans aftale med den franske klub udløb denne sommer.
Derfor leder han nu efter sit næste eventyr.
Det svenske medie Expressen skriver, at 34-årige Carlgren lige nu træner med i AIK, som han har spillet 94 kampe for.
Det tyder dog ikke på, at parterne genoptager samarbejdet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg vil nok sige, at jeg helst vil fortsætte i udlandet og måle mig med de bedste. Så må vi se, hvilke muligheder der byder sig, udtaler han.
Han afviser dog ikke en tilbagevenden til Allsvenskan.
- Selvfølgelig ikke. Man skal altid holde døren åben. I fodbold kan man aldrig lukke nogen døre, fortæller han.
Den erfarne svensker har også gjort sig i dansk fodbold, hvor han har spillet over 200 kampe for Randers FC. Fem kampe i FCN-trøjen står han også noteret for.

Nantes
Allsvenskan
AIK
































