

David Kruse har generelt haft et ganske godt år i IFK Göteborg, og mandag aften fortsatte den tidligere AC Horsens-spiller de gode takter.
Den 22-årige midtbanespiller var således på pletten for sin klub, da han efter 67 minutter udlignede til 1-1 i lokalopgøret mod GAIS.
Det var ellers gæsterne, der kom bedst fra start, da Harun Ibrahim gjorde det til 1-0 efter et kvarters spil.
Men i midten af anden halvleg svarede hjemmeholdet igen efter et hjørnespark, der endte hos Göteborg-danskeren, inden han headede udligningen i kassen.
Det førte til vild jubel på Gamla Ullevi, men det var alligevel ikke nok til at snuppe alle tre point.
David Kruses mål blev nemlig kampens sidste, og dermed endte det hele 1-1 i Göteborg.
Du kan se den aktuelle stilling i Allsvenskan lige her.

GAIS
IFK Göteborg
Allsvenskan

































