30-årige Pascal Gregor skal fremover spille i Halmstad BK i den bedste svenske række.
Det bekræfter Gregors nu tidligere klub Lyngby, mens Halmstad også har meldt det ud.
Den danske forsvarsspiller glæder sig over skiftet.
- Det føles fantastisk endelig at være her. Jeg har hørt meget om ligaen og om HBK, så da jeg fandt ud af, at der var interesse for mig, føltes det naturligt at komme hertil, siger Gregor til Halmstads hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Gregor kom til Lyngby i 19/20-sæsonen.
Siden er det blevet til 144 kampe i de kongeblå trøjer.
Gregor har blandt andet en fortid i Helsingør, FC Nordsjælland og Vanløse.

Lyngby Boldklub
Halmstad
Allsvenskan































