





Malmö havde som vanligt Jens Stryger med i startopstillingen til søndagens udekamp mod Sirius, der stillede op med Tobias Anker og Marcus Lindberg.
For gæsterne sidder Anders Christiansen stadig ude med en skade.
Det skulle vise sig at blive en hård aften for Malmö, og allerede efter tre minutter var den gal, da Gabriel Busanello skrabede et indlæg ind over egen målstreg.
Halvvejs gennem første halvleg blev ondt værre, og her var det Isak Bjerkebo, der fik sidste fod på en kontra og bragte Sirius på 2-0.
Malmö fik en anelse oprejsning kort inden pausen, hvor Jens Stryger samlede op på en andenbold på kanten af feltet og flot flugtede kuglen fladt i mål til 1-2.
Artiklen fortsætter efter billedet

Du kan se danskerens kasse nederst i denne artikel.
Malmö gik således til pause med en lille smule håb, men det blev lynhurtigt slukket i anden halvleg, hvor Robbie Ure gled ind i et indlæg fra Leo Walta og øgede Sirius’ føring til 3-1.
De næste minutter gik det fuldkommen galt for gæsterne, hvis defensiv var hullet som en si.
Leo Walta, der har en fortid i dansk fodbold hos FC Nordsjælland og HB Køge, scorede nemlig både til 4-1 og 5-1.
Først eksekverede finnen fra midten af feltet med en god indersideafslutning, og efterfølgende tog han vare på et straffespark, som Otto Rosengren noget kluntet begik på en velspillende Robbie Ure.

Foto: David W Cerny/Reuters/Ritzau Scanpix
Ved stillingen 5-1 til Sirius lykkedes det endelig Malmö at sætte proppen i, og dermed blev det ikke til flere scoringer i opgøret.
Jens Stryger, der sammen med resten af den lyseblå defensiv havde en hård aften, spillede fuld tid.
Det samme gjorde Tobias Anker for Sirius, mens Marcus Lindberg måtte lade sig udskifte efter 88 minutter.
Jens Stryger reducerar för Malmö mot Sirius, 1-2! 🔵 📲 Se matchen på HBO Max pic.twitter.com/kH80lemCvY
— Sports on HBO Max 🇸🇪 (@sportshbomaxse) October 5, 2025

Malmö FF
Sirius
Allsvenskan






































