2024-11-22 14:13:51

Oscar Wendt stopper karrieren som 39-årig

Den tidligere FC København-svensker Oscar Wendt stopper karrieren i en alder af 39 år, meddeler han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

ODD

1 - 2

GÖT

En 21-årig karriere er slut for Oscar Wendt.

IFK Göteborg oplyser fredag, at 39-årige Oscar Wendt har besluttet at lægge støvlerne på hylden denne vinter.

- Det er en beslutning, der har udviklet sig i mig gennem året, og selvom det selvfølgelig føles trist, er jeg overbevist om, at det er den rette beslutning, siger Wendt til klubbens hjemmeside.

- Det her år har ikke været, hvad nogen håbede på, men det føles stadig godt, at mine sidste minutter som spiller gav mig en derbysejr foran et pakket Gamla Ullevi.

Oscar Wendt nåede at spille for tre klubber i karrieren: IFK Göteborg, Gladbach og FC København. Flest optrædener blev det for Gladbach i form af 305 styk med 19 mål og 21 oplæg til følge.

Artiklen fortsætter efter billedet

Allsvenskan -Oscar Wendt stopper karrieren som 39-årig
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Wendt var lidt af en publikumsfavorit i FC København, hvor han spillede fra 2006 til 2011. Her blev det til 191 kampe, seks mål og 33 oplæg, ligesom han vandt fire danske mesterskaber og en pokaltitel.

I 2021 vendte Oscar Wendt hjem til IFK Göteborg, hvor det hele startede, og der har han senest været anfører. Hans kontrakt udløber ved årsskiftet, og det bliver altså hans sidste som aktiv fodboldspiller.

Oscar Wendt nåede desuden 28 landskampe for Sverige.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

ODD

1 - 2

GÖT

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce