Efter blot seks måneder i Östers IF-trøjen rykker gambiske Youssoupha Sanyang videre til Slavia Prag, som har haft den store pengepung fremme.
Det er således nyt rekordsalg for Allsvenskan-oprykkerne, lyder det.
- Vi er stolte af at indgå en aftale af denne størrelse.
- Det har været en proces, der er blevet gennemført i positiv dialog med Slavia Prag, og nu er vi landet på en aftale, som begge parter er tilfredse med.
- Dette er en stor milepæl for Östers IF, fortæller akademichef Christian Järdler ifølge Fotbollskanalen.
Expressen har tidligere skrevet, at Allsvenskan-oprykkeren modtager 32,5 millioner svenske kroner, hvilket svarer til omtrent 22 millioner danske.
19-årige Youssoupha Sanyang nåede 11 optrædener i Östers IF.


Slavia Prag
Östers IF
Allsvenskan




































