2026-08-23 10:06:48

Mourinho ser Vinicius-mønster: Det er mobning

Real Madrid-træner José Mourinho mener, at Vinicius Junior kamp efter kamp udsættes for mobning af modstanderholdets spillere og fans. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 1. runde

onsdag 26. aug

REA

vs

SOC

Vinicius Junior stjal på ny fokus, da Real Madrid lørdag aften åbnede La Liga-sæsonen ude mod Espanyol.

Espanyol-spillerne gik hårdt til den brasilianske kantspiller fra første fløjt, mens fansene på lægterne bidrog med smædesange. 

Ifølge José Mourinho er der efterhånden tale om en personlig hetz, som gentager sig kamp efter kamp, uanset hvordan Vinicius opfører sig.

Det fortæller han ifølge Reuters efter 2-1-sejren over Espanyol.

- Vinicius er ikke nogen helgen, men det, de gjorde mod ham, var for meget. Allerede fra første minut. Det er et mønster, der gentager sig fra den ene modstander til den næste. 

- 'Jeg giver ham én, nu giver du ham én. Hvis jeg får et gult kort, giver du ham ét. Hvis jeg bliver skiftet ud, kommer der en anden spiller ind, som endnu ikke er blevet advaret, og så giver du ham én,' lyder det fra Mourinho.

Artiklen fortsætter efter billedet

La Liga -Mourinho ser Vinicius-mønster: Det er mobning
Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix

Den portugisiske træner, der lørdag gjorde comeback i spidsen for Real Madrid, har talt med Vinicius om det store pres, han udsættes for.

Faktisk anser han det for mobning.

- Han skal have en stor følelsesmæssig kontrol. Jeg har sagt til ham, at hvis han scorer et mål, skal han være forsigtig med, hvordan han jubler.  

- Vi lever i en tid, hvor samfundet er imod mobning, men med Vini ser vi stadig mobning – fra modstanderne og fra tilskuerne. Vi er nødt til at uddanne ham og forberede ham bedst muligt, afslutter Mourinho.

Lørdagens scener gav minder til sidste sæson, hvor Mourinho var træner for Benfica, og Vinicius blev udsat for diskriminerende tilråb fra Benficas Gianluca Prestianni under en Champions League-kamp mod Real Madrid.

Prestianni blev i den forbindelse idømt seks kampes karantæne af UEFA for diskriminerende adfærd, som blev vurderet til at være homofobisk.

Mourinho blev på det tidspunkt mødt med massiv kritik for at have forsvaret Prestianni. 

Podcast Cover

Kan AGF levere nyt mirakel?

Hattrick | Afsnit 3

Vi starter dagens Hattrick med et opkald til Lissabon, hvor Bolds udsendte i Portugal kommer med en beretning fra AGF's 1-3-nederlag til Benfica i Europa League-kvalifikationen.

Læs mere
-15:21

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 1. runde

onsdag 26. aug

REA

vs

SOC

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce