Julien Duranville skal i resten af indeværende sæson tørne ud for FC Basel.
Dortmund oplyser torsdag aften, at man er nået til enighed med den schweiziske klub om en lejeaftale gældende frem til udgangen af juni.
Sportsdirektør Sebastian Kehl understreger i forbindelse med transferen, at der fortsat hersker stor tro på den 19-årige kantspiller i Bundesliga-klubben.
- Julien har været hos os i Dortmund i tre år, men er stadig en meget ung spiller, som vi fortsat ser et stort potentiale i. Blandt andet på grund af skader har han dog på det seneste ikke kunnet vise sit talent og sine evner i det omfang, vi havde ønsket.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Skiftet til FC Basel giver ham nu mulighed for at få regelmæssig spilletid og udvikle sig videre. Vi er overbeviste om, at dette skridt er det rigtige for hans videre perspektiv her i BVB. Vi ønsker ham stor succes i hans tid i Basel, udtaler Kehl.
Duranville står noteret for 27 kampe i Dortmund-trøjen.
Han har kontrakt til 2028 på Signal Iduna Park.

VM Morgenbriefing: Canada vandt 6-0 - men ingen jublede
Hattrick | Afsnit 111Mexico er det første hold ved VM 2026, der har sikret sig en plads i knockoutfasen efter sejren over Sydkorea.
Læs mere
Basel
Dortmund
Bundesliga


































