En gammel kending vender tilbage til Mainz 05.
Phillipp Mwene skiftede fra Mainz 05 til PSV Eindhoven for to år siden, men nu har Bundesliga-mandskabet hentet ham tilbage.
I Mainz 05 har backen fået en kontrakt frem til 2026, og det er noget, der vækker glæde hos den danske cheftræner Bo Svensson.
- Vi har kæmpet for Phillipp i lang tid, så vi er meget glade for, at det endelig lykkedes, at han kommer tilbage til os.
- Vi kender selvfølgelig hinanden fra anden halvdel af 20/21-sæsonen, hvor han var en af vores nøglespillere.
- Phillipp kender Mainz 05 og den måde, vi spiller på, og det kan han omsætte til praksis med det samme på banen, og så er han en teknisk god spiller, der kan spille i begge sider og har en masse kvalitet og mentalitet med i bagagen, siger cheftræneren til klubbens hjemmeside.
29-årige Mwene nåede 73 kampe for PSV, mens det tidligere blev til 31 opgør for Mainz.
Backen kan også skrive syv landskampe for Østrig på sit CV.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
PSV Eindhoven
Mainz 05
Bundesliga































