31-årige Alexander Meyer skifter fra Jahn Regensburg til Dortmund.
Det bekræfter Dortmund på sin hjemmeside fredag.
Her oplyses det, at den rutinerede keeper har skrevet under på en toårig aftale i Dortmund, der denne sommer har sagt farvel til målmændene Roman Bürki og Marwin Hitz.
På klubbens hjemmeside udtaler Dortmunds sportsdirektør, Sebastian Kehl, sig om aftalen med Meyer.
- Alexander Meyer har overbevist os både på det sportslige og menneskelige plan. I ham får vi en erfaren målmand, der har udvist ro og stor kvalitet gennem sine år som førstemålmand i Regensburg, lyder det fra Kehl.
Meyer skifter til Dortmund på en fri transfer, da han har kontraktudløb i Regensburg denne sommer.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Dortmund
Regensburg
Bundesliga



































