Eintracht Frankfurt meldes tæt på den danske landsholdsspiller William Osula, og mandag har klubben så også sendt to spillere ud på lån.
Den 24-årige venstreback Niels Nkounkou udlejes til Torino resten af indeværende sæson, mens midtbanespilleren Dina Ebimbe sendes til franske Brest på lån.
Torino har en købsobligation med i lejeaftalen på Nkounkou, og dermed har franskmanden spillet sin sidste kamp for Frankfurt.
Nkounkou kom til Frankfurt for to år siden fra Saint-Etienne og nåede 63 kampe for den tyske klub.
24-årige Dina Ebimbe kom til Frankfurt i sommeren 2022 på en lejeaftale fra PSG, som siden blev permanent.
Brest har en købsoption på Ebimbe, som har kontrakt med Frankfurt til sommeren 2027.

Travlt i FCK - Moukoko ud og Carrizo ind
Hattrick | Afsnit 9I dagens Hattrick starter vi med en rækker transfers i FC København. Maher Carrizo er på vej ind, Youssoufa Moukoko på vej ud, og så har klubben forhørt sig på Oliver Sørensen.
Læs mere
Brest
Eintracht Frankfurt
Torino
Bundesliga

























