Yussuf Poulsen vender lørdag tilbage til Red Bull Arena, når den danske angriber sammen med Hamburger SV gæster RB Leipzig i Bundesligaen.
Dermed kommer Poulsen til at stå ansigt til ansigt med sin tidligere arbejdsgiver, hvor han nåede at spille over 400 førsteholdskampe.
Leipzig-målmand Péter Gulácsi forventer et specielt gensyn, når han møder sin gode ven som modstander.
- Det bliver mærkeligt at se ham i en anden klubs farver, udtaler målmanden på Leipzigs hjemmeside og fortsætter:
- 'Yussi' er en legende i Leipzig, så jeg er sikker på, der vil være nogle følelsesladede øjeblikke.
- Jeg håber, han scorer mange mål i denne sæson, og at han forbliver skadesfri – men han må vente til næste uge med at begynde at score igen, udtaler Péter Gulácsi.
Opgøret mellem Leipzig og HSV spilles lørdag klokken 15.30.

FIFA vil udvide VM (igen)
Hattrick | Afsnit 156Et VM med 64 hold? Det lyder voldsomt, men netop den idé bliver nu arbejdet på i FIFA.
Læs mere
Hamburger SV
RB Leipzig
Bundesliga



































