AC Milan, Chelsea, Rennes og sidst men ikke mindst RB Leipzig.
Conrad Harder har været et af de varmeste navne på sommerens transfermarked, men nu har den unge dansker endelig fået fremtiden på plads.
Mandag aften bekræfter RB Leipzig således, at man køber den tidligere FC Nordsjælland-spiller i Sporting og udstyrer ham med en aftale frem til sommeren 2030.
Det fremgår af en officiel fondsbørsmeddelelse, at Sporting modtager 24 millioner euro for Harder. Dertil kommer en række bonusser på seks millioner euro, lyder det.
Den samlede pakke løber dermed op i 30 millioner euro, hvilket svarer til 223 millioner danske kroner.
I Red Bull-klubben er den unge dansker udset som afløser for Benjamin Sesko, der tidligere i vinduet blev solgt til Manchester United.
Det er blot et år siden, at Conrad Harder blev solgt til Sporting, som dengang betalte i omegnen af 142 millioner kroner.
Siden er det blevet til 52 kampe, 12 fuldtræffere og syv oplæg for stortalentet.

Neestrup forhandler med græsk storklub
Hattrick | Afsnit 86Jacob Neestrup kan snart have styr på sin fremtid. Den tidligere FCK-træner er i forhandlinger med den græske storklub Panathinaikos.
Læs mere
Sporting CP
RB Leipzig
Bundesliga






































