Før landskampspausen smed Bayern point mod Union Berlin. Lørdag skulle de rejse sig hjemme mod Freiburg.
Det startede dog med et chok eller to.
Den tidligere Brøndby-stjerne stod for det første af slagsen. Japaneren mødte et hjørnespark, der blev vippet videre, med en inderside midt i feltet.
Manuel Neuer var chanceløs og 1-0 til Freiburg. Fem minutter senere blev det endnu værre.
Igen straffe Freiburg de tyske mestre på et hjørnespark. Denne gang steg Johan Manzambi til vejrs og headede bolden ind til 2-0.
Artiklen fortsætter efter billedet

Så havde de tyske mestre pludselig ryggen mod muren. De skulle bruge hjælp fra en fransk fod.
Olise-amok
17-årige Lennart Karl er på alles læber i München. Det tyske supertalent har taget Bundesligaen med storm, og han var også manden bag Bayerns lyncomeback.
Michael Olise tog en glimrende tur og fandt Lennart Karl, der reducerede til 1-2.
Rollerne var byttet om, da Bayern fik udlignet til 2-2 i første halvlegs tillægstid. Karl satte Olise op, der bragte balance i regnskabet.
Igen var Lennart Karl på pletten, da Bayern havde bolden i nettet til 3-2, men bolden blev annulleret, da oplæggeren Stanisic var i offside.
Kort efter skulle dog lykkes. Denne gang var det Bayern, der viste skarphed på et hjørnespark, da Dayot Upamecano dukkede op og sendte mestrene i front på et indlæg af Olise.
Efter en times spil gjorde Harry Kane ondt værre for Freiburg, da den engelske skarpretter ikke svigtede fra nært hold og gjorde det til 4-2.
Lennart Karl, der var en af kampens helt store oplevelser, måtte udgå med en skade. Ind i stedet kom Nicolas Jackson-
Angriberen fra Senegal skulle ikke bruge lang tid for at komme på tavlen. Endnu en gang stod Olise for oplægget.
Den franske kantspiller kronede sin vanvidskamp med en super scoring, da han gik ind i banen og lagde bolden over i det lange hjørne til 6-2.
Det blev i alt til tre oplæg og to mål for Michael Olise denne lørdag eftermiddag. Franskmanden var involveret i fem af de seks scoringer i 6-2-sejren.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Freiburg
Bayern München
Bundesliga






































