
Wolfsburg har været sløjt kørende de seneste to måneder, hvor det bare er blevet til en enkelt sejr i syv Bundesliga-kampe.
Danskerklubben har desuden tabt tre på stribe uden at score til modstandere, som inden de respektive kampe var under dem i tabellen. Senest med søndagens 0-1-nederlag til Union Berlin.
Det er ikke godt nok for Jonas Wind, Joakim Mæhle og co., men det får ikke sportsdirektør Peter Christiansen til at foretage sig nogle overilede beslutninger.
I første omgang vil den forhenværende FC København-boss kun forholde sig til den nært forestående kamp mod Leipzig.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Ralph Hasenhüttl er på sidelinjen. Som jeg har sagt for nyligt, så er det ikke nu, vi skal tale om den slags. Vi har stadig en målsætning, som vi er fuldt fokuseret på, sagde han til Wolfsburger Allgemeine ifølge Tipsbladet.
Danskeren understreger dog også, at der skal ske noget i forhold til de seneste uger, som har været undervældende for nordtyskerne.
Hasenhüttl har været i Wolfsburg lidt mere end et år.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Wolfsburg
Union Berlin
Bundesliga






























