


Forandringens vinde blæser i Tyskland, hvor en ny milliardaftale om udenlandske investeringer i Bundesliga-brandet er på vej.
En kontroversiel beslutning i Tyskland, hvor mange klubbers fans frygter for en overkommercialisering af produktet og dermed udvaskning af den tyske DNA.
Det affødte lørdag koordinerede protester på tværs af stadions, hvor der i det 12. minut blev kastet med chokolademønter fra lægterne.
Også på Vonovia Ruhrstadion, hvor Bochum tog imod kriseramte Union Berlin, som blev sendt retur til hovedstaden med et 3-0-nederlag i baggagen.
En af kampens store overraskelser var japanske Takuma Asano, som både scorede og leverede assist i kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den præstation tilskrev offensivspilleren blandt andet en af de chokolademønter, der blev kastet på banen af udebanefansene.
- Jeg så chokoladen og spiste den, lød det efter kampen fra den japanske landsholdsspiller, som fortsatte:
- Chokoladen gav mig energi, så det var en god beslutning.
Holdkammeraten Kevin Stöger, som scorede til slutresultatet 3-0 fra ellevemeterpletten spøgte også med episoden efter kampen, hvor han refererede til "chokoladedoping" fra sin holdkammerat.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Union Berlin
Bochum
Bundesliga


































