Tilbage i september 2022 blev den daværende Hertha Berlin-spiller Jean-Paul Boëtius ramt af testikelkræft.
Den 29-årige hollænder slap dengang for kemoterapi og blev efterfølgende erklæret rask.
Nu er kræften dog desværre vendt tilbage. Det fortæller han på sin Instagram-profil.
- Efter en udfordrende periode, hvor jeg har arbejdet hårdt på at komme tilbage, kommer jeg nu med en opdatering.
- Selvom jeg vandt kampen mod kræften sidst, har den nu spredt sig til til mine lymfeknuder. Det betyder, at jeg nu skal i kemoterapi og efterfølgende genoptræning.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed for al den kærlighed og støtte, som jeg har modtaget. Jeres opmuntrende ord har været med til at bevare håbet for mig, lyder det fra Jean-Paul Boëtius.
Den hollandske midtbanemand har været uden klub siden i sommer, hvor han forlod Hertha Berlin.
Han har i løbet af sin karriere været forbi klubber som Feyenoord, FC Basel, Genk og Mainz.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Bundesliga

































