Eren Dincki forlader Werder Bremen til fordel for Freiburg, når indeværende sæson er spillet til ende.
Det bekræfter begge klubber torsdag.
Den 22-årige offensivspiller er aktuelt på leje i FC Heidenheim, hvor han har leveret stærke præstationer.
Netop derfor ærgrer det Werder Bremen, at han i stedet for at vende tilbage til klubben har valgt at skifte til Freiburg.
- Vi er meget ærgerlige over, at Eren har besluttet sig for at gå imod Werder Bremen.
- Vi drøftede situationen med Eren og viste ham, hvilken rollen han var tiltænkt hos os. Vi gav ham også et økonomisk tilbud, men desværre gik hans beslutning imod os, skriver klubben.
Werder Bremen oplyser, at Dincki havde en klausul i sin kontrakt, som gjorde det muligt for ham at lave skiftet.
Freiburg oplyser ikke længden af parternes kontrakt.
I indeværende Bundesliga-sæson står Eren Dincki noteret for 27 kampe med ni mål og fem assists til følge.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Freiburg
Werder Bremen
FC Heidenheim
Bundesliga


































